Professionel service & montage
Footer Logo

Pallereoler

Pallereoler

Eftersyn, service & montage

En pallereol er et teknisk hjælpemiddel, der anvendes til brug af opmagasinering af varer, f.eks. på paller.

Henok - service og montage

Eftersyn af pallereoler

Pallereoler og dets enkeltdele skal vedligeholdes efter leverandørens anvisninger og de skal efter Arbejdstilsynets praksis normalt have følgende eftersyn: 

  • Hovedeftersyn minimum hver 12. måned med mindre leverandøren foreskriver andet
  • Eftersynet skal udføres af leverandør eller anden sagkyndig
  • Hovedeftersyn før ibrugtagning efter hver genmontering og genopstilling
  • Hvis pallereoler udsættes for påkørsel, der kan have beskadiget stolper og vanger, som derved medfører risiko for personfare, skal have foretaget en besigtigelse

Praksis er, at hovedeftersynet af pallereoler udføres af leverandøren eller anden servicevirksomhed med tilsvarende sagkyndigt kendskab til redskabet.

Dokumentation

Eftersyn skal til hver en tid kunne dokumenteres, det vil sige være skriftlig i form af en eftersynsrapport. Fejl og mangler, der konstateres ved eftersynet, samt efterfølgende reparation, skal fremgå af dokumentationen. 

Dokumentation skal kunne forevises.

Som yderligere tiltag kan der for eksempel anføres information om gennemført eftersyn af pallereolen i form af, for eksempel, klistermærker eller metalmærkater (ikke et lovkrav, men en god information til brugeren m.v.).

Lovgrundlag

Kravet om eftersyn af pallereoler følger Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer om anvendelsen af tekniske hjælpemidler §14.