Professionel service & montage
Footer Logo

Stiger

Stiger

Henok hjælper med at få styr på sikkerheden

Stiger er tekniske hjælpemidler, der især er beregnet til etablering af midlertidig adgangsvej, så personer kan komme fra ét niveau til et andet. 
Stiger kan være udført i træ, glasfiber, stål og/eller letmetal.

Transportable Stiger

Eksempler på transportable stiger: 

  • Enkeltstiger
  • Trappestiger
  • Skydestiger
  • Rullestiger
  • Dobbeltstiger/Wienerstiger
  • Sammensættelige stiger
  • Kombistiger

Stiger til normal brug skal opfylde bestemmelserne i DS/INSTA 650 eller EN 131 (Standarderne kan købes ved Dansk Standard: www.ds.dk).
En stige kan dog også være indrettet på anden lige så forsvarlig måde.

Henok - service og montage

Hvorfor skal der foretages eftersyn og hvem må udføre eftersyn?

Stiger skal undersøges grundigt efter leverandørens anvisning af en sagkyndig person. 
Det skal normalt ske mindst én gang årligt.

Undersøgelsen/Eftersynet skal omfatte stigerne og alt tilbehør.

Dokumentation

Arbejdstilsynet anbefaler, at der føres registre over undersøgelserne/eftersyn med angivelse af deres resultater.

Som yderligere tiltag kan der f.eks. anføres information om gennemført eftersyn på selve stigen, i form af f.eks. klistermærke (ikke et lovkrav, men god information til brugeren). 

Lovgrundlag

Kravet om 12-måneders eftersyn følger af Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer om anvendelsen af tekniske hjælpemidler § 14 samt At-vejledningen B.3.1.1. om ‘Brug af transportable stiger’.